Solvarme - Grøn energi til boligen
Står du overfor ombygning eller tilbygning, kan du fordelagtigt indtænke solfangere i konstruktionen. Hos Bedre Bad - Bedre Energi Gilleleje står vi til rådighed fra første skitse og til vi lægger sidste hånd på projektet. Vi kan give dig den professionelle rådgivning du har brug for, så du kan føle dig tryg igennem hele processen.
Solvarme er vedvarende energi
Et solvarmeanlæg er både miljøvenligt og en fleksibel løsning. Solvarmeanlægget kan nemlig kombineres med de øvrige vand- og varmeanlæg du måtte have i boligen. Selvom det danske vejr ikke er kendt for at være solrigt, så kan moderne solvarmeanlæg udnytte solens energi på selv de korte, overskyede dage.
Kontakt os på tlf. 48 39 15 14 for en vejledende samtale om dine muligheder for solvarmeanlæg.
Spar op til 30% på varmeregningen
Et solvarmeanlæg kan overføre energi til både brugsvand og centralvarme. Oftest kan du spare op til 70% på dine energiudgifter til brugsvand, eller op til 30% på den samlede energiregning. Skifter du f.eks. fra en ældre oliekedel, kan du spare op til 8.000 kr. allerede første år.
Nedbring CO2-udledning med solvarme
En gennemsnitlig familie med et solvarmeanlæg på 7,5 m2 opnår en reduktion i CO2-udledning på 1,5 ton pr. år. Og efter 25 år vil et solvarmeanlæg give en samlet miljøbesparelse på 37,5 ton CO2.
Et solvarmeanlæg er derfor godt for både din økonomi og for miljøet.
Hvordan skaber solfangere varme?
Der er en væske indeni solfangerne på solvarmeanlægget, som varmes op når solen er fremme. Til solvarmeanlægget tilkobles en cirkulationspumpe, som kan pumpe væsken rundt. Når væsken bliver varm af solen, vil pumpen føre væsken til din varmtvandsbeholder hvor væsken vil afgive sin varme. Når varmen fra væsken er afgivet til varmtvandsbeholderen, skubbes væsken tilbage til solfangerne. Og sådan kører systemet hele tiden.
Solfangeren bruger energi for at aktivere cirkulationspumpen, men det er minimalt ift. den energi der dannes under processen. Derved er den selvkørende og er god for miljøet samtidig med at solvarmeanlæg vil give dig en stor besparelse på fremtidigt varmeforbrug.
Hvilket solvarmeanlæg bør du vælge?
Der findes to typer solvarmeanlæg. Et solvarmesystem der kun vil opvarme dit vand, eller et system der også kan afgive dets varmegenerering til din bolig. For at kunne udnytte solvarme til både varmt vand og varme til rummet som sidstnævnte mulighed kunne, kræver det desværre at man har gulvvarme eller vandbårne radiatorer. Varmer man sit hus med EL, kan man kun opvarme sit vand, så her skal man gå med første løsning.
Det hele kan lyde meget forvirrende, men vi skal nok hjælpe.
Kontakt os på tlf. 48 39 15 14 for en snak om dine muligheder og få et uforpligtende tilbud.